For et par uger siden kom der en bil kørende forbi fra Google Maps, mens min far og jeg stod ude ved busstoppestedet foran vores grund. Jeg har lige været inde på Google Maps og kigge efter, men det er stadig det gamle billede, der ligger der. Det kunne nu ellers være meget sjovt, hvis der kom et nyt billede, hvor vi stod ude foran :o)
Men derfor er det gamle billede nu stadig et kig værd! Billedet er nemlig fra sommeren 2009, dvs. fra før vi overtog huset. Og det hele er fuldstændig tilgroet! Man kan faktisk næsten slet ikke se, at det er det samme hus. Det er på en eller anden måde ret tilfredsstillende, for det betyder, at vi er nået rigtig, rigtig langt - selvom vi en gang imellem synes, at det går lidt langsomt. Og vi har trods alt kun ejet huset i et år - faktisk ret præcist et år, for vi overtog det 15. oktober sidste år.
Hvis du er nysgerrig, kan du gå ind og se vores hus på Google Maps her:
http://maps.google.com/?ie=UTF8&hq=&hnear=Steng%C3%A5rds+Alle+97,+2800,+Kongens+Lyngby,+Danmark&ll=55.755061,12.479396&spn=0.010481,0.043173&t=h&z=15&layer=c&cbll=55.756505,12.483691&panoid=xeR0dpMZxEayMwoVMGVkRg&cbp=12,65.66,,0,5
Rolf går stadig rundt og graver i jorden ude foran. I går blev han endelig færdig med at fjerne det sidste af fundamentet fra ismejeriet. Det betyder også, at han nu er færdig med den værste larm - hvilket vores naboer sikkert sætter pris på! Nu er der "bare" nogle dages gravearbejde tilbage, før vi kan få bestilt noget grus til at lægge foran huset.
Nå, men da Rolf gik derude og arbejdede i går, kom der en mand forbi og snakkede lidt med ham. Han fortalte, at han havde boet i området i 30 år. Han var jævnligt gået forbi vores hus og havde set det forfalde lidt efter lidt. Han synes derfor også, at det var dejligt at se, at vi giver huset en kærlig hånd, så det kommer til at se pænt ud igen. Det er jo bare en lille venlig bemærkning, men det betyder alligevel en del, at folk lægger mærke til, at der sker noget. Det gør os rigtig glade og giver lige lidt ekstra energi til at fortsætte.
søndag den 17. oktober 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar