Her i weekenden har vi holdt arbejdsweekend. Af en eller anden grund er det vist ikke vanvittigt tillokkende at tilbringe sin weekend med at istandsætte andres huse, for der kom i hvert fald ikke særligt mange forbi... Formentlig fordi de havde mere interessante planer! ;o)
De sidste par måneder har Rolf arbejdet hårdt for at få revet vores ismejeri ned. Han har været derude stort set hver dag efter arbejde og i weekenden for at rive mursten ned, brække terrazzogulv op og skovle jord væk. Og han har været på affaldspladsen utallige gange for at komme af med alt byggeaffaldet. Nu er ismejeriet
næsten helt væk. Der mangler bare lige den sidste del af fundamentet, som er godt begravet i jorden. Men lad mig illustrere med lidt billeder - de siger jo som bekendt mere end tusind ord.
For god ordens skyld må jeg hellere lige nævne, at vi (dvs. Rolf) begyndte at rive ismejeriet ned i august. Så billederne fra arbejdsweekenden kommer først i bunden. Jeg synes bare, at det er meget sjovt at have hele kronologien dokumenteret med billeder.
Her er ismejeriet, som det så ud en sommerdag i starten af august. Al indmad er pillet ud, men den egentlige nedrivning er ikke begyndt endnu.
Og her er huset, som det indtil videre har set ud udefra, med den grimme sukkerknald af et ismejeri hægtet på.
Her er Rolf og fætter Claus gået i gang med den første del af nedrivningen. Vinduerne skulle lige ud, før de kunne gå i gang med den egentlige nedrivning.
Så kunne det egentlige destruktive arbejde gå i gang!
Og en to tre var vinduet blevet til en døråbning!
Hvorefter taget forsvandt...
Det samme gjorde den øverste halve meter mursten samt overliggerne til begge vinduesrammer. Bemærk den store bunke af mursten, som ligger pænt stablet i forgrunden. Vi synes begge to, at det ville være spild bare at smide dem ud, selvom nedrivningen nok var gået markant hurtigere, hvis Rolf bare havde taget en hammer og var gået amok.
Hopla, der forsvandt yderligere en halv meter mur. Jeg tror huset så nogenlunde sådan ud, da vi fik en ejendomsmægler til at komme forbi og vurdere husets værdi. Vi ville nemlig gerne optage et større realkreditlån i huset, så vi fik frigjort lidt penge til at sætte det i stand for. Det fik vi nu ikke lov til, for mægleren syntes, at huset lignede et håndværkertilbud. Svært at forstå ;o)
Efterhånden som muren er forsvundet, har vi også fået en lidt bedre udsigt fra køkkenvinduet - selvom Rolf står lidt i vejen for udsigten her ;o) Før kunne vi bare se en grim gul mur og nu kan vi se helt over til Rema 1000. Det er jo meget praktisk bare at kunne kigge ud af vinduet, hvis vi vil vide, om der er åbent.
Endelig er vi også nået til den lidt mere konstruktive del af projekt "Fjern Ismejeriet". Her har der nemlig været en murer, som er godt i gang med at fjerne den gamle døråbning og mure op, så der igen kunne komme en vinduesåbning. På de originale byggetegninger fra 1936 var huset nemlig uden ismejeri (og for øvrigt også uden førstesalen), så oprindeligt var det faktisk meningen, at huset skulle være pænt og symmetrisk - ligesom vi også prøver at gøre det nu.
Her kan man også se, hvilken del af væggen mureren har muret op. Det er nemlig der, hvor fugerne er mørke. Det viste sig, at mureren sagtens kunne bruge murstenene fra ismejeriet, så vi har sparet en god omgang byggematerialer, ved at Rolf har renset de gamle mursten af. Vi synes begge to, at den slags genbrug er lidt fedt. Selvom muren efterfølgende er tørret, kan man stadig godt se, hvor mureren har været. Murstenene fra ismejeriet er nemlig højere end de mursten, der er brugt til resten af huset (de lave mursten kaldes Flensborg-sten).
Og så kom der også et vindue i. Det ser lidt sjovt ud, når en del af ismejeriets vægge stadig står der, men det er bestemt pænere!
Her er væggene praktisk talt væk. Så er det "kun" fundamentet og terrazzogulvet, der mangler.
Her er Rolf i fuld gang med at bryde ismejeriets terrzzogulv op med en stor kangohammer. Vi havde egentlig købt en lille kangohammer, men den var der slet ikke kraft nok i. Det tog nemlig et par timer at bryde bare et lille hjørne op. Og så må man jo låne sig frem til noget større værktøj! Terrazzo er i bogstaveligste forstand stenhårdt (haha), og selv med den store hammer tog det lang tid at få det brudt op. Som man kan se på billedet, går der også kun små flager af.
Her har Rolf fjernet det øverste lag af græsplænen foran det gamle ismejeri. I første omgang er det for at undgå, at der samler sig vand inde ved huset, når det regner. Men det er skam også led i en større plan, for vi har tænkt os at anlægge en parkeringsplads foran huset, og pga. niveauforskel mellem forhaven og indkørslen bliver vi nødt til at grave noget jord af. Her kan man også se, hvor meget affald der egentlig kommer fra sådan et projekt. Som sagt har Rolf været på affaldspladsen rigtig, rigtig mange gange!
Her er vi så endelig nået til vores arbejdsweekend. Husets facade havde set sådan ud et par uger, og i mine øjne ser huset altså lidt skizofrent ud. Hmm... Fra det grimme gule hus til det skizofrene hus? Det ser i hvert fald lidt underligt ud, når halvdelen af facaden stadig er gul og har et gammelt sort vindue i, mens resten af facaden er renset for puds og har fået et nyt vindue i.
Nikolaj kunne heldigvis godt hjælpe med at få gjort husets facade lidt pænere ved at fjerne det grimme, noprede, gule puds.
Se lige hvor pænt huset faktisk ser ud, når det
ikke er gult! Det giver os bare et nyt dilemma... For hvad skal vi dog kalde det grimme gule hus, når det kun er tre af siderne, der er gule?! Det grimme halvgule hus? Eller skal det slet ikke længere hedde noget med "grimt"? For uden det gule puds synes vi da selv, at det begynder at se helt pænt ud. Facaden skal naturligvis pudses op, og køkkenvinduet skal også skiftes, men huset er da godt på vej til at blive pænt. Og nej, pudsen skal
ikke males gul! Den skal have en dejligt neutral, lysegrå farve. Men vi modtager gerne forslag til, hvad vi skal kalde huset fremover :o)
Se så skulle man tro, at der var sket nok på vores arbejdsweekend, men næ nej. Da vi overtog huset for snart et år siden, stod der jo et kæmpe ahorntræ lige foran ismejeriet. Det blev ganske hurtigt fældet. Til gengæld stod træstubben der stadig, og den kæmpede både Rolf, Nikolaj og Bendix med at få gravet op. Her følger lidt billeder af den proces:
På dette billede er der allerede skåret en hel del rødder af. De var kæmpestore og særdeles genstridige. Det skyldtes til dels, at træet voksede på kanten af et gammelt havebasin - det tror vi i hvert fald, at det var! Det betød, at mange af rødderne voksede ned i bassinet, og da de ikke kunne komme videre ned i jorden, var flere af rødderne vokset sammen igen på kryds og tværs, så det var lidt af en udfordring at få dem fjernet. Her på billedet kan man se, at der inde i bassinet (og til venstre for træstubben) er muret lidt fundament op.
Her er Rolf og Nikolaj i fuld gang med at massakrere træets rodnet. Til højre i billedet kan man se den kæmpestore bunke af rødder, de allerede har fået op.
Pyha, så er der ikke så mange rødder tilbage! Og alligevel tog det 40 minutter mere, før stubben var væltet!
Jægeren med det nedlagte bytte :o) Så nåede de altså heller ikke længere på den lørdag - men det var vist også mere end rigeligt!
Til gengæld gravede Rolf selv videre om søndagen. Her kan man se det "fine" havebassin. Eller er det nu også det? Måske er det snarere et halvt dinosauræg (med indlagt hønsenet) eller en halv cocoon ;o) Uanset hvad formålet med det har været, er det nu et stort hul i jorden!
Som man kan se, er der stadig en del gravearbejde tilbage, før resterne af fundamentet og havebassinet er væk, og vi så småt kan begynde at anlægge en parkeringsplads. Men det skrider fremad og der sker noget. Og det i sig selv er rigtig fedt :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar