Her i weekenden har vi været et smut i Sverige. Vi trængte til at komme lidt væk, så vi kørte afsted fredag formiddag og er kommet hjem her søndag eftermiddag.
Ud over at trænge til at komme lidt væk, havde turen også et par praktiske formål. Mine briller, som jeg har købt i Kristianstad, var gået i stykker, dvs. den ene brillestang var simpelthen bare faldet af. Dem fik jeg afleveret i butikken. De sagde, at man ikke kunne reparere det, så jeg får et helt nyt stel, men med de samme glas i. Jeg er glad, bare jeg får et par briller, jeg kan bruge!
Vi har også fået shoppet en del - endnu et godt formål med turen ;o) Rolf er kommet hjem med to nye skjorter, og jeg er kommet hjem med tre par bukser og tre par sko... Til gode svenske priser! :o)
Det sidste praktiske formål var, at vi ville kigge efter vielsesringe. Der er jo efterhånden kun 4 måneder til vores bryllup, så nu må vi hellere snart begynde at rykke lidt. I Kristianstad ligger der en del gode butikker, deriblandt flere guldsmede. Vi har kigget lidt derovre før, men det var mest for at få inspiration. Vi regnede egentlig ikke rigtig med at finde noget - vi havde bare brug for at spore os lidt mere ind på, hvad vi mon skulle vælge. Det er jo en stor beslutning! Vi skal gå med de ringe resten af livet, og derfor skal de helst være forholdsvis tidløse og ikke mindst passe til os begge to.
Vi havde begge to hver vores ide om, hvordan ringene skulle se ud. Vi gik ind hos den første guldsmed, vi kom forbi, for at kigge på deres udvalg. De havde en rigtig flink ekspedient, som gav os en skuffe med forskellige vielsesringe, og så lod han os ellers prøve os frem i fred og ro, mens han ekspederede andre kunder. Det var lidt en sjov oplevelse. Rolf har jo aldrig gået med ring, så det var lidt sjovt at se ham med forskellige ringe på. Han havde også lidt problemer med at få ringene på og af - det er jo hvad der kan ske, når man har tykke pølsefingre ;o) (Ok, Rolf har måske ikke pølsefingre, men derfor er hans ringfinger stadig 14 mm større i omkreds end min)
Vi prøvede først de helt klassiske, glatte guldringe. Det så bare alt for feminint og helt forkert ud på Rolfs hånd. Vi prøvede også en masse andre ringe. Der var alle mulige forskellige afskygninger af rød- og hvidguld, der var glatte, børstede og med forskellige mønstre i guldet. Der var nogle, der var afrundede, mens andre var helt firkantede og bombastiske. I butikken havde de måske 36 forskellige sæt vielsesringe. Vi troede ikke, at det rigtige var der, men så prøvede vi et sæt, som bare var helt perfekt! Ringene er enkle, men alligevel med et par gode detaljer, og så passer de både til mig og til Rolf. De skulle dog tilpasses lidt i forhold til prøveringene. Min ring skal fx være 4,5 mm bred og have tre små sten i, mens Rolfs skal være 6 mm bred. På den måde passer det bare bedst til hver vores hånd. Så nu har vi bestilt vores vielsesringe :o) De er færdige 1. maj, og så kan vi hente dem, næste gang vi kommer til Sverige. Som en ekstra bonus var de meget billigere, end vi havde regnet med - og endnu billigere pga. kursen til den svenske krone. Så har jeg ekstra penge at spendere på selve bryllupsfesten... Tihi ;o)
Derudover har vi nu endeligt godkendt vores bryllupsinvitationer. Forhåbentlig modtager vi dem med posten inden for en uges tid, og så sender vi dem ud hurtigst muligt. Det bliver dejligt at få sendt dem afsted - og at kunne krydse endnu en ting af på listen over de mange ting, der skal nås.
Så mangler vi bare at bestille telt, kok, menu, bryllupstøj, blomster, osv. og få styr på alle de praktiske detaljer, der forhåbentlig vil gøre vores bryllupsdag fantastisk. Jeg er ikke i god tid, men jeg er ukuelig optimist! :o)
søndag den 28. marts 2010
onsdag den 10. marts 2010
Dyreliv i haven
I løbet af vinteren har vores have været dækket med et kæmpe lag sne. Nu elsker jeg jo sne, og derfor er det svært ikke at blive i godt humør af at vågne op til en snedækket have. Se bare, hvordan det så ud i slutningen af januar.
Fordi der lå så meget sne, har vi lagt æbler ud til solsortene og hængt mejsebolde op i træerne for at passe på de små pippere. Det må jo være stort set umuligt for dem at finde mad under al sneen. Det har tilsyneladende virket efter hensigten, for nu kvidrer fuglene i haven hver morgen. Det er rigtig hyggeligt :o)
Til gengæld har jeg undret mig lidt over, at flere af mejseboldene er forsvundet sporløst fra træerne, hvor vi har hængt dem op. Mejseboldene er jo pakket ind i neongrønne plastiknet, men selv de er forsvundet. I går fik jeg så øje på noget, der puslede rundt bag buskene i haven. Pludselig hopper et egern frem med en mejsebold mellem hænderne. Jeg skyndte mig ind for at hente et kamera, og i mellemtiden var egernet klatret op på toppen af vores gyngestativ. Jeg blev naturligvis nødt til at prøve at få nogle ordentlige billeder, så jeg gik stille og roligt ud i haven. Egernet klatrede over i et af træerne, og der fik jeg "skudt" den på fersk gerning med en mejsebold mellem hænderne :o)
Det er muligt, at vores have ikke ligefrem er velholdt, men i det mindste er der masser af fine dyr. Så mangler vi bare at få styr på alt det andet ;o)

Abonner på:
Opslag (Atom)