Rolf havde lyst til at arbejde lidt udenfor. Det har regnet en del på det sidste, og det har dryppet ret meget ned fra vores tagrender. Derfor ville Rolf tjekke, om de mon var stoppet til.
Da han tjekkede det første nedløbsrør, viste det sig hurtigt, at det var HELT tilstoppet. Det nederste knæk på røretvar helt fyldt med noget, som nok engang har været blade, men som nu var helt formuldet. Det lugtede også af kloak... Lækkert! Da Rolf fik løsnet røret, væltede det pludselig ud med vand. Jeg fik desværre ikke et billede af det, men da vi nåede til næste nedløbsrør var jeg forberedt! Det var nemlig også stoppet helt til, og der stod vand helt op til toppen af røret.
Da Rolf fik vredet røret fri, skete det samme. Denne gang var jeg dog klar med kameraet! :o)
Igen var den nederste del af røret helt stoppet til.
Og det blev til følgende "efterladenskaber"... Puha-adr!
Vi fandt ud af, at tagrenderne rundt om ismejeriet også var ret fyldte - selvom nedløbsrøret dog ikke var stoppet. Så Rolf stillede sig op på taget og skovlede spændende ting op ad tagrenderne. Imens var jeg behjælpelig med at komme med sorte sække til tagrendesnasket, med fyldte vandkander til at skylle efter med samt en kost til at feje taget med. Da Rolf havde fyldt noget af snasket i en sort sæk, ville han kaste den ned fra taget. I sekundet før han kastede den, sagde han, at den måske godt kunne gå i stykker, når den landede. Så gav han slip og SPLAT!
Bemærk hvordan skidtet er spredt i brede stråler ud fra sækken. Og så skal jeg vist lige tilføje den lille detalje, at jeg stod nede på jorden og ikke kunne nå at komme i dækning før Rolf gav slip på sækken... Så mine bukser blev også snasket til. Tak for det Rolf :oP
Alligevel kravlede jeg op på stigen, helt op til taget, for at se om jeg kunne hjælpe med mere. Her var kære Rolf så så flink, at han hældte vand fra vandkanden ned ad skulderen på mig. Han påstod godt nok, at han sigtede efter tagrenden og bare ramte forkert. Men mon det nu er rigtigt, når man ved, hvor stor en drillepind han er? ;o)
Det var så alt det udendørs arbejde. Indendørs fik Rolf fjernet gipsplader inde i ismejeriet. Så nu kan vi se de fine flisevægge fra den gamle butik. Det er altså lidt hyggeligt :o)
Derudover gik Rolf i krig med gulvet ude i køkkenet. Det er linoleumsgulv, og det kan Rolf ikke fordrage.
Under linoleummen var der et lag af korkgulv. Under korkgulvet var der store plader, der var sømmet fast. Under pladerne var der det oprindelige plankegulv - i det meste af køkkenet.
Som man kan se på billedet, så dækker plankerne desværre ikke hele gulvet. Dvs. vi bliver nok nødt til at lægge noget billigt parketgulv ovenpå. Under alle omstændigheder skal det nok blive pænere end den slidte linoleum! Nårh ja, så var der lige det med de plader, der var sømmet fast. Nu talte jeg altså ikke antallet af søm, men det tog skisme lang tid at pille dem allesammen op! Og så var det trods alt lidt hyggeligt arbejde for en systematisk autist som mig ;o)
For at slutte dagen ordentligt af, brugte vi lidt tid på at rydde op. Så selvom det stadig er en byggeplads, så ser der faktisk forholdsvis fint ud :o)
Det lille værelse
Her mangler jeg at fjerne lidt lim fra væggene. Ellers er der klar til at blive spartlet ud, og derefter kan vi sætte væv op.Vores soveværelse
Her har Rolf pudset de tre vægge op. Væggene skal også spartles for at få en mere jævn overflade, før vi sætter væv op. Derudover skal der sættes en ny dør og dørkarm i.
Vores gang
Her har jeg efterhånden næsten fået fjernet alt tapetet. Her skal der også spartles lidt ud, før vi kan sætte væv op.
Nu er jeg vist efterhånden også ved at være færdig med mit marathon-indlæg ;o)
Hold da helt op, I har godt nok nået meget... Du må lige sige til ham Rolf, at han ikke må smide med hverken tagrendesnask eller vand. Ellers må du tage til genmæle med haveslangen haha!! (Hvis I altså har sådan én ;)
SvarSletKnus fra Malene som elsker at kunne følge med på sidelinien via denne blog, hvor man er i sikker snask/koldt-vand-afstand :D