Nye vinduer og små engle

I øjeblikket foregår der ret meget herhjemme både mentalt og praktisk. På både det praktiske og det mentale plan prøver vi at få alting klar og at blive klar til vores lille ønskebarn kommer ud til os.

Lad mig starte med det praktiske. I løbet af denne uge har min kære bror været forbi og sætte nye vinduer i i hele stueetagen. Så i stedet for de 3 forskellige typer vinduer, vi havde før, har vi nu fået fine nye Dannebrogsvinduer i over det hele. Og det gør en verden til forskel! De gamle vinduer var malet sorte udvendigt (hvilket fik dem til at se meget små og nussede ud), de var dårligt vedligeholdt (dvs. de var slet ikke vedligeholdt), de var piv-utætte, de var svære at åbne (når vi prøvede, var vi i hvert fald bange for, at de gik i stykker), de var ikke særligt kønne og så passede de bare ikke særligt godt til huset. De nye vinduer er pæne og hvide både indvendigt og udvendigt. Udvendigt er huset blevet markant pænere, og det har ligefrem fået lidt sjæl igen. Selv det grimme gule puds ser nogenlunde hæderligt ud, nu hvor der er pæne vinduer i. Indenfor er her bare blevet rigtig meget hyggeligere! Selvom vinduesarealet reelt er blevet lidt mindre pga. sprosserne, virker rummene meget lysere og mere indbydende. Og ikke mindst ser her nu hyggeligt ud - i modsætning til før hvor her nok var knapt så meget sjæl. Det er helt fantastisk, så stor en forskel det har gjort, og det er superfedt!

Derudover prøver både Rolf og jeg at få afsluttet en masse mindre projekter. Fx har Rolf fået lagt nye fliser på gulvet både på toilettet og på badeværelset. Før lå der nogle grimme mosaikfliser i forskellige blågrå nuancer, hvilket fik gulvet til at se konstant snavset ud. Ret klamt! Nu ligger der i stedet nogle helt almindelige hvide fliser. Også det har gjort en stor forskel! Nu tænker vi ikke længere "adr", hver gang vi er derude. Tværtimod er der nu helt behageligt at være. Selv de pastel-mint-grønne fliser på badeværelset ser ikke så slemme ud, nu hvor både loft, vægge og gulv er hvide.

Udenfor har Rolf fået fjernet hele fundamentet til ismejeriet og gravet 30-40 cm jord af både hvor ismejeriet stod og helt ud til fortovet. I går fik vi så leveret noget i retning af 8 kubikmeter grus til at fylde hullet op med. Fra hul i jorden til et bjerg af grus! Han har lånt en pladevibrator, så forhåbentlig kan han nå at få jævnet gruset ud og vibreret det plant inden alt for længe. Hvornår han så får tid til at lægge fliser og etablere den der parkeringsplads, vi gerne vil have, det er vist en anden sag. Men hvis jeg kender min stædige mand ret, så går der nok trods alt ikke så forfærdeligt lang tid. Det kommer sikkert mest an på, hvor krævende vores lille datter bliver ;o)

Jeg har primært holdt mig til indendørs sysler. Hmm... Tæller fjernsynskiggeri mon som en syssel? Sikkert ikke! ;o) Hey, jeg har brug for at hvile mig, og så er fjernsynet en fantastisk kilde til underholdning! Desuden har jeg nået at få vasket hele den kæmpe bunke af babytøj, vi har fået. Det har godt nok også taget lang tid. Jeg tror på ingen måde, at vi kommer til at mangle tøj til den lille frøken, tværtimod har vi vist mere end rigeligt! Det er jo kun godt, at vi ikke selv behøver at købe noget videre tøj til hende. På den anden side vil jeg gerne, for det hele er så nuttet i størrelse mini! Men jeg må vist hellere holde mig i skindet...

Jeg har også gang i et projekt med at få syet gardiner. Indtil videre er det nu ikke blevet til så meget. Jeg har nemlig kun nået at få syet 3 gardiner færdige, dvs. nok til halvandet vindue... Knapt så imponerende. Særligt ikke hvis man tager med i betragtning, at både sider og top var syet i forvejen, og at gardinerne bare skulle lægges op. Men det tager bare alligevel lang tid! Det skal jo gøres pænt. Jeg synes faktisk, at det er helt vildt hyggeligt at sy. Det er bare lidt besværligt at tage sig sammen til at komme i gang. Min motivation er dog lidt større nu, hvor vi har fået pæne nye vinduer. Det er lidt sjovere at sy gardiner til at indramme og sætte prikken over i'et på vores pæne nye vinduer end til at maskere vores grimme gamle vinduer.

Derudover prøver jeg også generelt at få ryddet op herhjemme, så der ikke er så meget rod, når vores lille krudtugle kommer ud. Her er det nok heller ikke imponerende, hvad jeg har nået. Men jeg har da trods alt fået ryddet op, organiseret og smidt ud af en del forskellige småting. Og det er dejligt at få styr på! Når der er mindre faktisk rod er det som om, der også er lidt mindre mentalt rod.

Apropos det mentale... Jeg tør efterhånden godt sige, at vi nu er helt klar til at blive forældre. Vi glæder os, vi er spændte, og vi er utålmodige! Kom nu ud til os lille dame!!!

For en uge siden var vi til jordemoder helt rutinemæssigt. Alt var helt fint. Hun stod med hovedet ned i bækkenet og blev skudt til at veje ca. 3600 g. Ingen problemer. Dog var der én ting, der fyldte lidt, som vi snakkede med jordemoderen om, nemlig Rolfs brors første barn - den lille engel India, der døde i sin mors mave to dage efter terminen. Det har under hele graviditeten ligget i baghovedet på os begge to, at en graviditet ikke altid ender med et levende barn. Vi har også snakket med jordemoderen om det før - hun er supergod til at lytte til os og fornemme vores behov! Men da vi pludselig var så tæt på terminen, så var det lidt ekstra presserende at tage det op igen. Vi var begge to nået frem til, at vi ikke havde lyst til, at jeg skulle gå meget mere end højst en uge over tiden for at nervøsitet og angst ikke skulle få tag i os. I stedet for at aftale en dato til igangsættelse med det samme, fik vi en ny tid til et ekstraordinært jordemodertjek dagen efter terminen, dvs. torsdag morgen.

I morges (jeg kan ikke falde i søvn, så for mig er det stadig torsdag!) var vi så til tjek hos jordemoderen igen. Alt er stadig helt fint. Den lille dame står nu med hovedet meget langt nede i bækkenet, og hun blev skudt til at veje ca. 3800-3900 g. Det bliver vores egen lille store kæmpebaby :o)

Af en eller anden grund har tanken om India og døde spædbørn ikke fyldt så meget den seneste uges tid. Måske netop fordi vi havde en ekstra jordemoderaftale? Det er svært at sige præcis hvorfor, men det er under alle omstændigheder positivt, at angsten ikke har sit klamme tag i os. Det betyder også, at det alligevel ikke helt gav mening at få en fast aftale om igangsættelse lige nu. I stedet har vi nu aftalt, at vi kan ringe ind, hvis vi bliver nervøse og tanken om et dødt barn fylder for meget. Så får vi lov til at komme ind med det samme og blive sat i gang. Det er en rigtig god løsning! Vi vil nemlig allerhelst have, at fødslen går i gang naturligt. Så bliver det forhåbentlig den bedst mulige oplevelse for os alle tre. I og med at vi kan ringe, hvis vi bliver utrygge, så tror jeg faktisk ikke, at vi får behov for at blive sat i gang - i hvert fald ikke pga. angst. Hvis jeg skulle blive sat i gang på den baggrund, så tror jeg også, at det ville give en dårligere oplevelse, fordi hele fødslen så er indledt med negative tanker. Jeg vil meget hellere have, at det går i gang af sig selv, så hele forløbet bliver en positiv oplevelse. For jeg er sikker på, at det bliver en god oplevelse at føde! Også selvom det bliver benhårdt og kommer til at gøre megaondt. Det er vel i orden, at det er smertefuldt at frembringe noget af det dejligste i hele verden :o)

Termin!

I dag er vi endelig nået til terminsdatoen og NU må den lille frøken rigtig gerne komme ud! Vi er begge to helt vildt nysgerrige efter at møde hende. Hvordan ser hun ud? Hvordan er hendes temperament? Kommer hun til at sove om natten? Og - ikke mindst - bliver hun mon en lille drillepind? Det sidste kender vi vist godt svaret på. Når hun har os som forældre, ville det i hvert fald være underligt, hvis ikke hun bliver en drillepind ;o)

Vi ved selvfølgelig også, at hun bliver den smukkeste, dejligste, skønneste og mest fantastiske lille frøken. Sådan har alle forældre det vel med deres børn! Men jeg kan bare slet ikke vente med at se hendes fine lille ansigt, den lillebitte næse og de små fine hænder og fusser. For slet ikke at snakke om første gang hun åbner sine små øjne og kigger på sine forældre. Vi glæder os!!!

Nu har hun ligget i min mave i 9 måneder og har lært mig at kende indefra; mit hjerteslag, mine bevægelser og min stemme. Hun kender også sin fars stemme, for han snakker tit med hende gennem maveskindet og prøver at bilde hende ind, at hendes mor er fræk. Det passer naturligvis ikke! Til gengæld ved hun, at hendes far er fræk, for han prøver at kilde hende gennem mit maveskind. Vi kan bare næsten ikke vente til hun kommer ud, så vi bliver en rigtig lille familie. Det bliver fantastisk!

Så... Kommer du ud til dine forældre i dag lille pus? Det må du gerne! Det ville vi faktisk blive rigtig, rigtig glade for! Men indtil videre er der vist desværre ikke noget, der tyder på det. Øv! For ud over at vi glæder os helt vildt, så er jeg også ved at være pænt utålmodig. Nu gider jeg snart ikke være gravid længere. Jeg vil meget hellere have den lille guldklump ud i mine arme.

Jeg må vist hellere prøve at følge nogle af de gode gamle husråd om at være helt vildt aktiv. Så kan det jo være, at det sætter gang i noget... Jeg krydser fingre!